Koral 26

Koral, no 26

Alle mine koraller er håndlavede af de rester, der opstår mens jeg skaber mine andre værker.
Hver eneste lille polyp er et helt væsen i sig selv, og er nøje placeret i tæt samspil med alle de andre væsner, i en symbiotisk dans mellem det mineralske og animalske rige.

Koralerne er mit bløde og stilfærdige OPRÅB!

De hvide, blege, bleachede koraler i vores verdenshave rammer mig med en dobbeltsidig følelse over den måde vi mennesker agerer i forhold til den skrøbelige natur vi lever i:

Jeg bliver grebet om hjertet af frygt over de uoprettelige skader, som menneskeheden påfører planeten som et resultat af vores tankeløse adfærd.
Og samtidig bliver jeg grebet om hjertet af håb, over de håbefulde indsater, som menneskeheden kaster sig ud i, for at genoprette de skader vi har påført planeten i vores tankeløshed.

Mine koraller er bløde, bløde, bløde - og kan på ingen måde gøre sig værdige til at blive sammenlignet med de umådeligt rige, komplekse og levende skabninger, som vores ægte koralrev er bygget af.
Mine koraller er i bedste fald en ydmyg efterligning af den storhed, vores planet er skabt af.
Selv i de de allermindste organismer findes magiske farver og former, som vi mennesker kun fattigt kan imitere…

Jeg donerer 10 % (mindst) af hvert salg af de håndlavede koraller til Coral Restoration Foundation

Hvid, tynd uld - Garnet stammer fra Egetæpper. Garnet var en fejlproduktion, og skulle have været brændt, hvis ikke jeg havde opkøbt det til at skabe tekstilkunst ud af i stedet

Okker uld - Restproduktion fra Hammer Tæpper. Ren, lækker uld.

Gul tynd uld - Fundet i en genbrugsbutik i Østjylland

Øvrige tynd garn - Fundet rundtomkring i genbrugsbutikker eller afklip fra strikprojekter og andet.

Forrige
Forrige

LYSBRYDER

Næste
Næste

Tidssamler