Not There Yet
NOT THERE YET, no 8
Bredde: 100 cm
Højde: 102 cm på det bredeste sted
Monteret på en stok af bambus.
Not There Yet // no. 8 er en del af min første samlede kollektion, november 2020. Kollektionen er en hyldest til langsommelighed.
Inspirationen kommer fra et skørt mix af Bauhaus og Art Deco.
Garnet er 93 % genanvendt (Næsten 100 %! Pånær én enkelt farve, der er købt på Island)
- læs længere nede for en grundigere beskrivelse af de forskellige garnkvaliteter, der er brugt i værket.
Hvid tynd uld - stammer fra Egetæpper, hvor det har indgået i fremstilling af tæpper. Garnet er en fejlproduktion, og derfor kasseret fra fabrikken. Det skulle have været brændt, hvis ikke jeg havde købt det for at lave tekstilkunst af i stedet.
Karrygul uld - plantefarvet med padderokke, indsamlet på Mols. Farvet på tynd uld, fundet i en genbrugsbutik
Blåsort uld - håndfarvet med giftfrie syrefarver, farvet på kraftigere uld fra Egetæpper
Grå Meleret uld - håndspundet uld af genbrugte fibre, fremstillet af Anden Omgang
Rust Rød uld - Købt på Island (ikke genbrug)
Guld syntetisk tynd tråd - Fået i gave af et dejligt menneske, der har ryddet op i sit garnlager, og ikke nænnede at smide garnet ud
Grå uld - stammer fra Egetæpper, hvor det er rest fra produktion af tæpper
Koral uld - En rest uldgarn, som stammer fra dengang jeg udgav strikkebogen “Du Kan Strikke”